Global inkasso - inddrivelse i hele verden

Hvad er global inkasso?

Udebliver betalingen fra din kunde har du mulighed for at sende sagen til inkasso og dermed få dine penge - uanset hvor i verden kunden befinder sig. For at inddrive dit udestående ved hjælp af en inkasso-virksomhed, må der dog ikke være tale om en tvist - hvis kunden gør indsigelser over fejl i varen m.m. og derfor ikke vil betale.

Inkasso i Danmark og udland
Med Euler Hermes Inkasso er du sikret en effektiv inddrivelse af fordringer på alle sager – også uden for Danmark.

Gennem vores omfattende netværk af egne inkasso-virksomheder og samarbejdspartnere rundt om i verden, er der altid en ekspert til rådighed, som vurderer, hvordan hver enkelt sag på bedste vis skal håndteres.

Hvad gør jeg, hvis min kunde ikke betaler?
Det er vigtigt, at du sender 1. rykker senest et par dage efter betalingen er forfalden og angiver en 10 dages betalingsfrist.

Betaler din kunde stadig ikke det udestående, kan du sende fordringen til Euler Hermes Inkasso. Herefter overtager vi inkassoprocessen. Betaler kunden stadig ikke, overgår inkassosagen til retslig inkasso via advokat. Euler Hermes samarbejder med anerkendte advokater, der driver den retslige inkassoproces på Euler Hermes vegne.

Husk at gemme kvitteringen
Når du sender varer af sted til dine kunder, kvitterer de for modtagelsen. Speditøren, som leverer varerne, får en kvittering for modtagelsen, som er underskrevet af din kunde. Hvis ikke du får denne kvittering automatisk, så lav en fast aftale med din speditør om at sende dig kvitteringen, når varen er leveret.

Hvis der senere opstår en inkassosag med din kunde, kan der nemlig være brug for at fremskaffe bevis på, at varen er modtaget. Med en kvittering kan vi senere hjælpe dig med at føre en eventuel sag.

Send sagen til inkasso uden bekymring
Som inkassovirksomhed er det Euler Hermes ansvar, at inddrivelsen foregår juridisk korrekt, og at sagen håndteres, så din kunderelation er bevaret.

    Allianz Logo