Credit Underwriter i Euler Hermes
I kreditafdelingen sidder ca. 20 medarbejdere, der dagligt beskæftiger sig med analyse og kreditvurdering af danske virksomheder, som Euler Hermes’ kunder ønsker forsikret. Derudover fungerer den enkelte Credit Underwriter som kontaktperson for sine egne kunder og kolleger rundt om i verden.
Har du spørgsmål til arbejdet som Credit Underwriter, så kontakt meget gerne HR-ansvarlig i Euler Hermes Eva Karlskov.
Er du interesseret i at læse mere om en Credit Underwriters dag i Euler Hermes, så download vores brochure ”Start din karriere her”.
Navn: Michael
Stilling: Credit Underwriter
Afdeling: Kredit
Har arbejdet i Euler Hermes siden: 2008
5 spørgsmål til Michael:
Hvad er dine arbejdsopgaver?
- Jeg er ansat som Risk Underwriter, og mit daglige arbejde består i at kreditvurdere danske virksomheder. Dette gøres bl.a. ud fra virksomhedernes regnskaber, bankoplysninger, budgetter, historiske oplysninger samt den overordnet samfundskonjunktur.
Dette kombineres med kunde- og risikobesøg hos virksomhederne, så jeg hele tiden har en finger på pulsen for hvad der sker i markedet.
Ud fra dette skulle jeg gerne være i stand til at forudsige, hvordan de enkelte virksomheders betalingsevne har det 6-12 måneder frem i tiden.
Hvad er det bedste ved at arbejde i Euler Hermes?
- Der er rigtig mange ting i Euler Hermes, jeg gerne vil nævne, men dem som jeg lægger mest vægt på er et rigtig godt arbejdsmiljø, superdynamiske og dygtige kollegaer samt den forståelse vi har overfor hinandens kvaliteter, evner samt begrænsninger, så vi hele tiden får det bedste ud af alle.
Noget andet, der også har betydet meget for mig, er den tuturordning, der er i kreditafdelingen. Som ny får man tilknyttet en mere erfaren Credit Underwriter, som man kan stille alle sine spørgsmål til.
Hvordan vil du beskrive Euler Hermes som arbejdsplads over for en god ven?
- Jeg vil beskrive det som et sted, hvor man trives godt, hvor der er en rigtig god balance mellem unge og ældre medarbejde, og hvor vi alle har et godt sammenhold på tværs af aldre og afdelinger.
Hvad er det bedste ved lige netop dit job?
- Den Økonomiske Krise. Ja det lyder forkert, men som verden ser ud lige nu, så er der en masse spændende udfordringer i at styre kreditforsikring. Dette bevirker at man skal være 110% på, og intet er statisk. Alting kan ændre sig i løbet af kort tid. Der er nye udfordringer næsten dagligt, og jeg har rigtig mange bolde i luften af gangen.
Hvordan har din faglige udvikling været, mens du har været ansat i Euler Hermes?
- Da jeg er nyuddannet har min udvikling i Euler Hermes nok mest været på et personligt plan samt naturligvis erfaringsmæssigt. Jeg føler, at jeg har været godt klædt på til jobbet grundet min uddannelse som Cand. Oecon.

