Receptionist: Jaqueline
I administrationen sidder ca. 10 medarbejdere, som beskæftiger sig med alt lige fra generelt receptionistarbejde til administrative opgaver såsom registrering og inddatering af ansøgninger til vedligeholdelse af database.
Er du interesseret i at læse mere om at arbejde i Euler Hermes, så download vores brochure ”Start din karriere her”.
Har du spørgsmål til arbejdet i administrationen, så kontakt meget gerne HR-ansvarlig i Euler Hermes Eva Karlskov.
Navn: Jaqueline
Stilling: Receptionist/ Assistant
Afdeling: Administration
Har arbejdet i Euler Hermes siden: 2007
4 spørgsmål til Jaqueline:
Hvad er dine arbejdsopgaver?
- Mine arbejdsopgaver er lettere receptionsarbejde, behandling af restancer og ansøgninger og bestilling af kontor artikler, flybilletter og hoteller.
Hvad er det bedste ved at arbejde i Euler Hermes?
- Jeg synes, at der er rigtig mange gode ting ved at arbejde i Euler Hermes. Men jeg vil nok først og fremmest fremhæve det gode samarbejde som her er. Vi snakker rigtigt godt sammen på tværs af afdelingerne, og vi har et godt og tæt socialt sammenhold i hele organisationen, som gør at det er sjovt at være på arbejde.
Derudover betyder da det også noget, at vi har en rigtig god kantineordning, og at arbejdsomgivelserne er flotte.
Hvordan vil du beskrive Euler Hermes som arbejdsplads over for en god ven?
- Det er en spændende arbejdsplads fordi her er så mange forskellige arbejdsopgaver. Det er en af de ting, jeg sætter stor pris på i mit arbejde.
Hvad er det bedste ved lige netop dit job?
- Det bedste ved mit job er at der sker så meget forskelligt hver eneste dag. Jeg taler med mange nye og spændende mennesker, og der er aldrig to dage som er ens.
Det kan da til tider også være en ulempe, at dagene aldrig er ens, da det kan være svært at tilrettelægge arbejdsdagen, men det gør også, at det aldrig bliver kedeligt.

