Læring & udvikling

​Personligt udarbejdede læringsprogrammer og udviklingsplaner er afgørende for at udnytte vores medarbejderes fulde potentiale.​

PERSONLIGT TILPASSEDE EVALUERINGER OG VURDERINGER

 
Hvert år gennemfører HR-ansvarlige sammen med ledelsen for hver Euler Hermes forretningsenhed en dybdegående medarbejdersamtale for at:
  • Identificere og vurdere virksomhedens medarbejdere med stort potentiale
     
  • Formulere individuelle udviklingsplaner
 
Hver medarbejder er ansvarlig for sin egen udviklingsplan, der er defineret til at tage højde for medarbejderens interesser, styrker og områder med plads til forbedring inden for konteksten af de forretningsmæssige behov. Hver medarbejder bliver støttet til dette af deres chef.
 
Udviklingsplaner kan implementeres ved hjælp af følgende:

  • Tiltag på jobbet: specifikke projekter, internationale opgaver, jobbytte...
     
  • Medarbejdere: 360° feedback, coaching, mentorprogrammer, interaktion med regionale og globale ledere, rollemodeller, læring fra kolleger etc.
     
  • Teknisk uddannelse: risk underwriting, marketing, salg, finans, IT etc.
     
  • Personlig udvikling: kommunikation, ledelse, change management etc.

JOBBYTTE


Vi organiserer jobbytte inden for Euler Hermes, men også inden for den bredere Allianz-verden. Jobbytte kan være mellem relaterede funktioner (f.eks. distribution i forskellige organisationer inden for Allianz-koncernen) eller samme funktioner i forskellige geografiske områder. Det indebærer, at i en periode på 1-2 uger bytter to deltagere rolle og arbejder i en andens stilling. 
 
De deltager i møder og følger modpartens program, så vidt det er muligt. Mange er meget glade for denne mulighed, og ser det som personligt berigende og udviklende samt en alle tiders måde at udforske nye forretningsmuligheder. Vi lærer fra hinanden på meget konkrete og håndgribelige måder og med pragmatiske resultater. Selv vores koncerndirektør var del af et jobbytte med en administrerende direktør fra en anden virksomhed i Allianz-koncernen i en uge.
 

MENTORPROGRAMMER

 
Hvert år har vi nye mentorprogrammer, der fokuserer på visse emner eller temaer. Mentorerne er medlemmerne af direktionen, regionale administrerende direktører og andre fra den øverste ledelse. Deltagerne i mentorprogrammet udvælges på baggrund af mentortemaet og deltagernes egne fremtidige karrieremæssige ambitioner. Som eksempel på et tidligere tema har været opbygning af ensartet virksomhedsstrategi.

EULER HERMES ACADEMY


I hele verden tilbyder Euler Hermes Academy kurser indenfor forskellige fagområder, ledelse og forandringsledelse. 

  • Målrettet uddannelse inden for fagområder som f.eks. risk underwriting, skadeshåndtering, salg, kundeservice og policeadministration er med til at udvikle vores eksperter indenfor de forskellige fagområder
     
  • Ledelsesuddannelse omfatter emner så som håndtering af talent og præstationer samt håndtering af konflikter, motivation og opbygning af teams samt strategisk tænkning
     
  • Forandringsledelse er udformet til at understøtte større forandringsinitiativer og hjælpe vores medarbejdere med at tilpasse sig hurtigt til nye miljøer.

Vores kurser leveres gennem forskellige kanaler (uddannelse på jobbet, e-læring, blandet indlæring) på flere lokaliteter.
 

DEL AF ALLIANZ koncernen


At arbejde hos Euler Hermes betyder, at du også er en del af Allianz-koncernen - en af de største udbydere af finansielle ydelser i verden med 150.000 medarbejdere, der betjener 75 millioner kunder i omkring 70 lande verden over. Vores medarbejdere inviteres til at drage fordel af Allianz’ programmer inden for uddannelse, udvikling, netværksdannelse, mangfoldighed og mobilitet for at forbedre deres evner og kompetencer.
​​​​​​